Follow on Bloglovin
Viser opslag med etiketten vinter. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten vinter. Vis alle opslag

onsdag den 7. november 2012

The med et twist.


Sammen med det kolde vejr, kommer mit enorme behov for varme drikke. Jeg kører dem non-stop ned i svælget fra start oktober til slut marts, og hen over vinteren har jeg en tendens til at gå lidt død i den uendelige kaffe-kakao-the cirkel. I år bliver anderledes - takket været Safter. 
Safter, er en (fantastisk!!) ny bog af Søren Ejlersen og Umahro Cadogan, der omhandler smoothies, greenies, juicer og andre grønne læske-væsker, udvundet af  ren natur og sundhed. Bogen er meget grundig og omfangsrig, og indeholder b.la. et kapitel om varme drikke, samt et meget overskueligt opslagsafsnit, hvor de forskellige grøntsager/frugters gavnlige effekter gennemgås.
Indtil videre har jeg haft testet en 4-5 opskrifter fra bogen (af dem der kan fremstilles uden en juicer, som jeg hverken har råd eller køkkenbordsplads til), og min foreløbige favorit blandt de varme drikke, er denne blåbær/chili drik: 

1 dl æblejuice, en håndfuld blåbær, lidt revet ingefær og en halv chili, overhældes med kogende vand. Lad blandingen trække 1 minuts tid, hiv chilien op, og nyd den varme drik! 
(- gerne med en masse hjemmebagt kage til. Mmh.)


torsdag den 30. december 2010

Vintervejrets (og andre) glæder

I år er det endelig lykkedes mig at komme ud og kælke! Endda hele TO gange - først med Laura i går, og så igen i dag med Ria. Det var klart mindre smertefuldt, end jeg husker det, efter at have fået tæsk af en hardcore trækælk som barn. Tilgengæld var det meget hårdere end forventet at gå op af bakkerne igen. Oh well, det var nok meget sundt, når det kommer til stykket - om ikke andet var det sjovt!
Noget andet der bliver rigtig sjovt, er nytårsfesten på CC, som jeg glæder mig helt vildt meget til. I morgen skal jeg med Lili ud og lede efter den manglende del af mit outfit, og så står den ellers på mental forberedelse på ekstrem druk med de kære skanks - can't go wrong!
Her til aften forærede min far mig to flybilletter, fordi min mor synes, at det er frygtelig synd, jeg ikke har tid til at tage med dem på vinterferie. Min fars løsning: "så kan hun da tage afsted med Laura en weekend i stedet for" .. manden er jo genial! Min hjerne kan slet ikke håndtere at glæde sig til så mange ting på én gang!