Follow on Bloglovin
Viser opslag med etiketten safter. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten safter. Vis alle opslag

onsdag den 7. november 2012

The med et twist.


Sammen med det kolde vejr, kommer mit enorme behov for varme drikke. Jeg kører dem non-stop ned i svælget fra start oktober til slut marts, og hen over vinteren har jeg en tendens til at gå lidt død i den uendelige kaffe-kakao-the cirkel. I år bliver anderledes - takket været Safter. 
Safter, er en (fantastisk!!) ny bog af Søren Ejlersen og Umahro Cadogan, der omhandler smoothies, greenies, juicer og andre grønne læske-væsker, udvundet af  ren natur og sundhed. Bogen er meget grundig og omfangsrig, og indeholder b.la. et kapitel om varme drikke, samt et meget overskueligt opslagsafsnit, hvor de forskellige grøntsager/frugters gavnlige effekter gennemgås.
Indtil videre har jeg haft testet en 4-5 opskrifter fra bogen (af dem der kan fremstilles uden en juicer, som jeg hverken har råd eller køkkenbordsplads til), og min foreløbige favorit blandt de varme drikke, er denne blåbær/chili drik: 

1 dl æblejuice, en håndfuld blåbær, lidt revet ingefær og en halv chili, overhældes med kogende vand. Lad blandingen trække 1 minuts tid, hiv chilien op, og nyd den varme drik! 
(- gerne med en masse hjemmebagt kage til. Mmh.)