Dette indlæg er ment som en lille online sviner, jeg føler mig fuldt berettiget til at skrive, selvom det er dobbeltmoralsk af mig at poste en omgang indforståede hentydninger, når jeg generelt mener, at folk burde kunne tale til hinanden, i stedet for til hinandens blogs, twitters, tumblrs, osv.osv.
MEN i dette tilfælde er det lige præcis en sådanne hinte-process, der er forbigået mit hoved med det resultat, at af min verden er blevet vendt på vrangen i løbet af de sidste par dage, og jeg er for vred og indebrændt til andet, end at gøre nogenlunde det samme tilbage, da jeg ellers er bange for at min mund vil eksplodere, samtidig med at min hjerne kortslutter, i en ubehagelig sammensmeltning af forkastelige eder og grådkvalte bønner om at indfri løfter, der aldrig ville kunne stås inde for.
Det, jeg prøver at komme frem til er, at jeg er blevet single.
Og det ironiske er, at hvis jeg havde været en lille smule mere skarp, en lille smule mindre naiv, og en lille smule mere stalker-agtig, havde jeg kunne spare mig selv for smerten ved at blotte mit hjerte, til ingen verdens nytte, og have indset sandheden for flere uger siden. Hvis det havde været tilfældet, havde jeg ikke behøvet at lægge ører til halve sandheder, eller dårlige undskyldninger om behov for alene-tid. I stedet ville jeg meget tidligere have forstået, at det i virkeligheden hele tiden har handlet om alene-tid imellem dig og ham.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar