Tegninger siger mere end tusinde ord.

Dette indlæg er ment som en lille online sviner, jeg føler mig fuldt berettiget til at skrive, selvom det er dobbeltmoralsk af mig at poste en omgang indforståede hentydninger, når jeg generelt mener, at folk burde kunne tale til hinanden, i stedet for til hinandens blogs, twitters, tumblrs, osv.osv.
MEN i dette tilfælde er det lige præcis en sådanne hinte-process, der er forbigået mit hoved med det resultat, at af min verden er blevet vendt på vrangen i løbet af de sidste par dage, og jeg er for vred og indebrændt til andet, end at gøre nogenlunde det samme tilbage, da jeg ellers er bange for at min mund vil eksplodere, samtidig med at min hjerne kortslutter, i en ubehagelig sammensmeltning af forkastelige eder og grådkvalte bønner om at indfri løfter, der aldrig ville kunne stås inde for.

Det, jeg prøver at komme frem til er, at jeg er blevet single.
Og det ironiske er, at hvis jeg havde været en lille smule mere skarp, en lille smule mindre naiv, og en lille smule mere stalker-agtig, havde jeg kunne spare mig selv for smerten ved at blotte mit hjerte, til ingen verdens nytte, og have indset sandheden for flere uger siden. Hvis det havde været tilfældet, havde jeg ikke behøvet at lægge ører til halve sandheder, eller dårlige undskyldninger om behov for alene-tid. I stedet ville jeg meget tidligere have forstået, at det i virkeligheden hele tiden har handlet om alene-tid imellem dig og ham.

Sne .. storm! Argh!

Hvis sneen vil elskes, må den gerne blive ved med at se sådan her ud: 

 

 .. når den så i stedet for vælger at gå amok, og sørge for at jeg ikke kan komme hjem fra Moni, uden at køre fast i nogle grande snebunker, kan den godt drømme videre! Lorte sne.

Jeg følte mig virkelig dum, da jeg holdt 500 m. fra vores hus, og ikke kunne komme hverken frem eller tilbage - landlivets glæder om vinteren = mangel på snerydning.

Er virkelig glad for, at vi havde en skovl i bagagerummet, selvom jeg har grinet lidt af mine forældre og alle deres overdrevne (læs: fornuftige) forholdsregler. Den der ler sidst, ler bedst, I guess, og de grinede i hvert fald godt, da jeg kom hjem fuldstændig tilsneet og aggressiv, efter at have stået i tyve minutter og gravet Bob fri i snestormen. Øv.