Follow on Bloglovin
Viser opslag med etiketten update. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten update. Vis alle opslag

mandag den 28. januar 2013

Jagten (på motivation)


I onsdags fik jeg endelig set Jagten - og på trods af hypen og den massive omtale, levede den fuldt ud op til mine forventninger. Jeg var især vild med, hvordan slutningen understreger, at fortiden har det med at snige sig ind på en og ikke lige er sådan at slippe - og da slet ikke i et lille lokalsamfund, som det, handlingen udspiller sig i.

Udover at have set Jagten, har jeg overhovedet ikke taget mig nok sammen til at lave noget der minder om studierelevant. Pludseligt, er der kun én uge til semesterstart, og jeg ved ikke hvor tiden forsvandt hen .. eller stemmen i mit hoved, der prædikede om alle de MEGET relevante film, jeg burde have set, så jeg ikke starter semestret med at være bagud. Jeg tror, den druknede i alkohol og overspringshandlinger, men der er også en lille chance for, at den bare slet ikke var der til at begynde med. 

søndag den 25. marts 2012

Ugen der gik, blog-edition.

I onsdags var jeg inde og se premieren på The Hunger Games, sammen med Laura, Sacha og nogle andre guys. Filmen levede ikke helt op til mine forventninger, men omvendt synes jeg, at det sagtens kunne være gået meget mere galt! (Twilight, host.)


Det lykkedes mig, i løbet af ugen, at få smittet Laura med min massive snot-sygdom, så fredag aften brugte vi i sengen (hæhæ, nej) på at se X-FACTOR finalen! Vi var fuldt tilfredse med, at Ida vandt, og fejrede det med alt-godt-fra-spruthylden drinks. 

Udover det, er der ikke sket noget særligt. Jeg har whinet over ikke at lave noget, der er relevant for mine fremtidsplaner. Omvendt har jeg ikke orket at lave noget, på grund af det førnævnte snot. MEN, Lili har bedt mig om at tage flere billeder af sine forældres restaurant, og det håber jeg lidt kan sætte gang i et flow af motivation. Eller, noget.

tirsdag den 13. marts 2012

Blaa ...

De sidste par dage er gået med forårsrengøring, en fed aften i Comedy Zoo, samt en hård kamp med min kvote 2 ansøgning til KUA. Jeg håber, og bliver nødt til at tro på, det kan lade sig gøre at komme ind på film - og medievidenskab. For jeg ved, honestly, ikke hvordan jeg kommer til at reagere på et afslag. Eller jo, jeg ved at det ikke bliver noget kønt syn! Haha.


Ps: Tobias Dybvad er virkelig sjov!
 

søndag den 24. juli 2011

Tattoo

I går tog jeg en meget spontan beslutning, og resultatet ser ca. sådan her ud;


Til jer der er i tvivl, er det tattoo'en, der er ny - ikke pigen. Hæhæhæh.
Anyway, jeg trænger virkelig til at opdatere, så det her er da en start. Der er sket en hel masse, dybest set ligegyldige ting, siden sidst, og jeg ved hverken, hvor jeg skal starte eller slutte. Men, alt det må lige vente, til jeg virkelig får taget mig sammen. Jeg håber, I nyder sommeren!

tirsdag den 7. juni 2011

Kort og godt og mangel på overskud.

Siden sidst, hvilket efterhånden er en mindre evighed siden, er der sket en frygtelig masse ting, meget hurtigt efter hinanden. Men jeg indså, at folk formegentlig er lidt ligeglade med alle de småforandringer, der er en del af min hverdag for tiden, så jeg vil prøve at gøre det kort;

3 eksamener er overstået, og jeg mangler nu kun dansk, før jeg bliver student.
Jeg har fået nyt job, og det er mildt sagt ... udfordrende.
Vi har bestilt flybilletter til USA i august, og jeg glæder mig som et lille barn!
Roskilde + Britney billetter er også blevet bestilt - mere glæde på den bekostning.
.. udover det er der en masse andre random ting, som jeg ville skrive løs om, hvis jeg havde bare en lille smule mere overskud til ligegyldige handlinger, end jeg har nu, præget af et hastigt stigende søvnunderskud.
Håber i nyder sommeren derude. I'll be back.

søndag den 6. februar 2011

24/7

Jeg har haft lyst til at blogge hele ugen, men har ikke haft tid. 
Nu har jeg tid, men har egentlig ikke lyst. Typisk. Jeg gør det alligevel, og propper en masse billeder ind, som beskriver ugen meget bedre, end jeg tror, jeg er i stand til;


I søndags var jeg på stranden med Laura og tage billeder. Vejret var fantastisk, og jeg tog vist omkring 200 stykker. Har indtil videre skåret 100 fra. Er tilfreds med ca. 5 af dem. Suk, dumme perfektionisme. Vi spiste Domino's på vej hjem, og jeg har haft kronisk lyst til deres oste-pizza siden. Mmh. Tirsdag var jeg hjemme hos Sara, der var kommet hjem fra Egypten, og havde været så sød at tage souvenirs med hjem! Cute, er super glad for mit nye tørklæde. Onsdag var hele klassen i Kbh. med Oldtids-Bente. Det var en rigtig god tur, som endte i biografen med Pernille - vi så Winter's Bone, og den kan klart anbefales, den var simpelthen så skræmmende realistisk og flot filmet, og samtidig var historien virkeligt rørende.
Torsdag var lang, kedelig og helt almindelig. Jeg sov hos Laura, hvilket reddede dagen totalt, og fredag havde vi kun et enkelt modul, så det var lige til at overleve. Weekend bød på 80 års fødselsdag, med et klart billede af hvor meget det går nedad for min farmor. Jeg savner at se hende frisk og glad. Lørdag var vi tidligt oppe og spille fodboldturnering, og om aftenen blev Monis 18 års fejret med hele hendes familie. Det var rigtig hyggeligt, selvom vi blev ret hurtigt trætte, efter den lange dag og et par øl. Søndag, i dag, har været .. underlig. Den startede elendigt, men som en ægte pige shoppede jeg sorgerne væk med min mut, som fodrede mig med nachos-frokost og nye Marvel T-shirts.
Nu er jeg hjemme, og i fuld gang med min personlige gave til Moni, som hun skal have i morgen - et fotoalbum med highlights fra vores 15 års venskab. Jeg glæder mig så meget til at give hende det! Jeg burde også lave nogle lektier, og få styr på næste uge. Er gået i Daughtry mood, og holder mig selv beskæftiget for ikke at spekulere over en masse ting, jeg alligevel ikke kan ændre på. Det er en del nemmere at distrahere sig selv, når man har masser af lektier at hoppe på, og en opmærksomhedskrævende kat liggende i sengen. Tak Pixie, og tak Haslev gym. 
Så meget for en kort update. Ups.