Follow on Bloglovin
Viser opslag med etiketten musik. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten musik. Vis alle opslag

torsdag den 10. februar 2011

4, 3, 2, 1 ...

.. VALENTINES DAY!

Ja, jeg er sørgelig. Jeg elsker at fejre Valentines Day, og jeg er træt af dem, der hader det. Ja, det er opreklameret, og ja, selvfølgelig er det kun en tradition, der er skabt for at trække penge ud af folk. Men, det er en sød idé at lave en dag der har til hensigt, at minde folk om at de skal glæde dem, de holder af. At der skal fastlægges en dato, før folk husker det, er så den anden, mindre heldige, side af sagen.
Ligemeget hvad, glæder jeg mig til at føre mine klæbrige, forelskede planer ud i livet - og så skal jeg nok holde lav profil resten af året. 

Anyway! I morgen er det fredag, og ej at forglemme: VINTERFERIE!
Det betyder, at så snart skolen slutter, smutter Laura og jeg på roadtrip til Jylland (ak, og ve). Det bliver nice! Jeg skal over og besøge Melissa i hendes nye crib, og vi skal på Train og se Faggot Fairys og Peaches. Det er .. 2.5 år siden vi sidst så hinanden, så jeg glæder mig rigtig meget.

Nu  skal jeg bare lige overleve resten af dagen. Vi har 7 timers videnskabsteori, som forberedelse til AT eksamensforløbet, og det er virkelig dræbende kedeligt.
Efter skole skal Moni endelig have sin gave, inden hun efterlader mig i en hel uge, snøft. Håber, hun bliver glad for den, for jeg har brugt rigtig lang tid på den, og endte med at være ret godt tilfreds. Har lavet et fotoalbum med en masse billedudklip, der viser nogle af højdepunkterne fra vores venskab, igennem de sidste 15 år. Det bliver sjovt at grine af, når vi bliver gamle og kedelige. Hæhæ.


tirsdag den 30. november 2010

S N E! Og alt det andet

I weekenden har det sneet mega meget, og mit hjem ligner en scene fra en dårlig familiejulefilm. Nisserne, der er blevet smidt op indenfor, rykker juleidyllen endnu tættere på, og det samme gør ilden i pejsen samt det juletræ, vi fik hentet i lørdags, der nu står fint med lys på ude i haven.

 
Julehumøret er uundgåeligt! Og jeg har opgivet at kæmpe imod, selvom det dybest set ikke er jul endnu. Tilgengæld har det været advent, så jeg har ikke engang vildt dårlig samvittighed, over at være jule-hype allerede nu. Det eneste jeg har imod juleboomet er, at det påvirker min musiksmag i en fesen retning - og for at gøre det endnu værre, er jeg blevet virkelig forelsket, og dét gør det ikke mindre sukkersødt. Derfor hører jeg lige for tiden en mystisk blanding ala:




Hæhæhæ, men jeg må godt. Hele december måned! Yesh.
I går skulle jeg have været i skole, men i stedet skete der det forfærdelige (host), at vejene var lukket pga. al sneen. Så i stedet for at hygge med engelsk og spansk, sneede jeg inde med Laura.
Laura, min kæreste.
Wow, det var mærkeligt at se på skrift! På den gode måde. Det er .. en sjov fornemmelse at gøre det officielt, men det føles samtidig virkelig godt, fordi jeg - med stor chance for at lyde latterlig - glæder mig til at vise hele verden, at vi er sammen. Det er sjældent, at noget føles så rigtigt for mig, som det her gør, og jeg er sikker på, at det er en følelse, der er kommet for at blive.