Follow on Bloglovin

onsdag den 31. oktober 2012

Happy Halloween.


Så blev det halloween, og selvom julepynten allerede har indtaget butikkerne, synes jeg det ville være ærgerligt, hvis denne hyggelige tradition blev sprunget over og glemt.

Det jeg elsker mest ved halloween, udover det (u)hyggelige, orange skær fra en hjemmeskåret græskarlygte, er det faktum, at græskaret i sig selv er en lille skattekiste, når man laver mad på  SU-budget! Over det sidste stykke tid, har jeg lavet både syltede græskar, ristede græskarkerner, græskarsuppe og græskarboller - og der er stadig 1½ kg. græskarkød tilbage, der skal bruges til den (gigantiske) græskartærte, jeg har lovet min kæreste. Yum.
Anvendelsesmulighederne er uendelige, og prisen på sådan en orange fætter, er meget overskuelig. Roomie og jeg har også snakket om at lave græskarsirup, som smagsgiver til et rip-off af Starbucks' lækre pumpkin-latte. Jeg er næsten glad for, at Baresso ikke har lavet noget lignende, for så ville købe mig fattig og fed i luksus-kaffe hele vinteren.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar