Follow on Bloglovin

lørdag den 27. oktober 2012

Container tur-retur.

Nu hvor efteråret for alvor har taget fat, og det er blevet **** koldt, er det vigtigt at huske på alle de små lyspunkter i hverdagen. Særligt hvis man tendens til - lige som mig - at ryge nemt ind i en sort puppe af mild vinterdepression og dags-muleri, over de manglende plusgrader, bleghed og nedbør. 
I år har jeg besluttet mig for, at blive bedre til at tænke positivt (det bliver jo sommer igen en dag), og få mest muligt ud af de kolde måneder (JUL JUL JUL!)
Jeg har lavet en mental liste over, hvad der er unikt og fantastisk ved efteråret/vinteren, udover højtiderne, og min absolut favorit ting er, at det igen er blevet koldt nok til at skralde!


Vi er så privilegerede at bo i nærheden af en stor SuperBest, der dagligt smider gode sager ud. Årets første container-tur, resulterede i en masse lækkert økologisk brød, grønne salater, champignoner, peberfrugter og ikke mindst 5 pakker Tulip pølser. Intet af det vi fandt, havde overskredet sidste salgsdato. 

Jeg synes, det er skræmmende at se, hvor meget der bliver smidt ud i supermarkederne, og hvor stort et problem madspild er blevet. Noget, der virkeligt kan gøre mig vred, er butikker, der vælger at overhælde deres affald med bvadr, så skralderne ikke kan få glæde af det. Selvfølgelig kan det i nogle tilfælde være pga. en sundhedsskadelig fejl i varen, at et bestemt produkt er blevet kasseret i store mængder, men som udgangspunkt kan jeg simpelthen ikke se, hvorfor kæderne har ondt i røven over, at deres skrald bliver brugt til noget fornuftigt, i stedet for at gå til spilde. 
Omvendt har jeg heller ikke noget tilovers for skraldere, der ikke respekterer hvis containere osv. er utilgængelige, men bryder ind hvor som helst, og efterlader et rod bag sig. 
Det er svært at finde en balance for, hvad der er okay og hvad der er over stregen, men det handler vel et eller andet sted blot om at udvise en smule gensidig respekt, supermarkeder og hustlere imellem, og så burde den vel ikke være længere? Eller hvad?

Ingen kommentarer:

Send en kommentar