Lommepoesi? You wish.

Når ens mandag starter med et mareridt om Lady Gaga, burde man vide, at det ville blive en spøjs dag. Spøjs på den gode måde, viste det sig heldigvis! Ét modul på gym var lige til at overleve, så jeg kidnappede Sacha og tvang hende til at joine mig i cancer grillen. Så tog jeg hjem, handlede ind, lavede lektier, løb en tur .. og indså at klokken stadig kun var 15. Det må være sådan det føles, at få de der ekstra par timer i døgnet, man altid går og sukker efter. Ingen klager.

Nu er jeg lige vågnet fra mit nap, og burde gå i bad inden min søde ginger kommer til Haslev .. men det er bare så meget sjovere, at hygge med brokspot - ja, mere brok. Ikke noget personligt, jeg er faktisk vældigt godt tilfreds for tiden; MEN! Jeg er træt af alle de små, lommepoetiske 15-16 årige, der mener, at deres veludviklede ordforråd giver dem ret til at nedgøre andre mennesker, fordi de tror, at de gør det så diskret, at alt deres lort fremstår som filosofiske udredninger, som vi andre skal suge til os, så de kan redde deres røv, fordi ingen alligevel fatter bjælde af, hvad de i virkeligheden prøver at sige. Bemærk venligst ironien i den sætning.
Så meget for at fremstå moden. Øv, siger jeg bare.