Der skal så lidt til.

Der skal så lidt til at ødelægge mit humør, når jeg er træt.
Derfor må jeg indrømme, at jeg havde et ynkeligt sammenbrud tidligere, da min indre stræber måtte bide i det sure æble, og leve med at få 02 i skriftlig spansk. 02. Verdens grimmeste tal - tillykke, du er lige nøjagtigt ikke dårlig nok til at dumpe. Tillykke, alle dine andre karakterer er over 7, men spansk er umuligt for dig, selvom terminsprøven gik glimrende. Tillykke, nu failede dit mål om at nå et snit på 10.
Mit snit slutter, uden at blive ganget, på 9.9. Medmindre jeg får 12 i dansk på tirsdag, hvilket ikke er noget, jeg umiddelbart ser ske. Og jeg ved godt, det er en ynkelig ting at være nede over, for ligemeget hvad jeg slutter med i huen, kan jeg stadig komme ind på medie og filmvidenskab, der sidste år krævede et snit på 10.5. Men tanken. Tanken om, at jeg var SÅ tæt på at nå mit personlige mål om at slutte med et snit på 10 rent .. den svider, og jeg vil have lov til at ærge mig, selvom andre ruller øjne, og synes det er åndssvagt, den overordnede præstation taget i betragtning. ØV!

Når retfærdighed sker fyldest.

.. Eller rettere sagt, når den ikke gør.
Jeg har længe været træt af gym, men at have fået årskaraktererne, har virkelig været dråben, der fik glasset til at flyde over, som man ville sige på godt dansk. Det er ikke udelukkende fordi, jeg er utilfreds med mine karakterer, for det kan jeg ikke rigtig tillade mig, selvom mit gennemsnit har fået et diskret hak ned. Dét der virkelig har gjort mig frustreret, har været sammenligningen af karakterer med andre, fordi det virkelig har vist hvordan nogle lærere tydeligt favoriserer enkelte elever. Det er uprofessionelt, og et kæmpe slag i ansigtet at vide, at ens sidste anstrengelser har været absolut forgæves. Nu har jeg brug for en fremtids plan B mere end nogensinde før .. det, eller en meget ambitiøs (og heldig) eksamensplan.

Kære Haslev Gymnasium

Tak. For. Lort. 

Ps: Giv mig min hue!