Én dag tilbage

Ikke fordi, jeg er gået helt tabt i mit triste Nik og Jay mood, men fordi at jeg i morgen aften kl. 20:55, lander i Orly Airport, Paris. Jeg er løbet tør for ord, der beskriver, hvor meget jeg glæder mig. Det syge er, at jeg tænker mere på Paris turen som en kortvarig virkelighedsflugt, end som en alm. weekendtur. Ikke at jeg er træt af virkeligheden - kun hverdagen, og jeg har stadig et urealistisk, naivt håb om, at en tur væk nogle dage, på magisk vis vil kurere min skoletræthed.
Lige nu er der dog utrolig lang tid til i morgen. Jeg tror faktisk, at jeg kunne stå op og sove, hvis jeg prøvede, og alligevel forventes det, at jeg holder mig vågen og konstruktiv indtil kl. 15:30. Satser på at vågen må være godt nok. Når jeg så får fri, skal jeg direkte hjem og pakke, og derefter videre til introguide møde i Kbh. Det slutter kl. 21:30, og så skal jeg hjem og sove. Dark, you can't come soon enough for me!