.. har ferien fuldt ud levet op til mine forventninger!
Det mest fantastiske er, at det rent faktisk føles som rigtig, ægte ferie for en gangs skyld, fordi jeg har undgået alt for mange planer, og derfor haft mulighed for at nyde nogle dejlige, afslappede dage med venner og kæreste. Og min mor! Hun har plaget mig om en mor-datter tur i evigheder, og i dag tog hun mig med på shopping i Fields. Det var simpelthen så hyggeligt, og jeg er dybt forelsket i mit nyt tøj - især et par selebukser fra H&M! Har ledt efter nogle, der sad godt, i årevis, og nu lykkedes det mig endeligt at finde et par. Stilfornyelse, ftw. Har også været vild og købt en neglelak fra Pieces, der ikke er sort, men blå .. er meget spændt på at se, om jeg får taget den i brug, efter 4 års konstant sorte negle. De gamle vaner er svære at bryde!
Jeg ville gerne have lagt nogle billeder ud, af de sidste par dages begivenheder, så I slap for en lang kedelig beskrivelse .. men mit kamera ligger hos Nicoline, så dét må blive en anden dag.
Nu vil jeg bruge resten af aftenen på at høre Thriving Ivory (Laura, I owe you!), drikke mere hindbærbrus og tage mig sammen til noget billedredigering. Alt imens jeg vil gnægge lidt for mig selv over, hvor meget drama der kan ske i Lebbeland på så kort tid. HAHA! Piger, for helvede da.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar