”Kom med” kan du hviske, og grinende tage min hånd. Så vil vi løbe langs vandet med en frisk vind i ryggen, imens mørke skyer samles i horisonten, og verden langsomt drukner i mørke. Vi vil løbe, når himlen eksploderer over vores hoveder, og tordenbrag overdøver vores gispende åndedræt. Og måske. Måske vil vi pludselig ende i uvejrets centrum, hvor alting skælver og ryster af respekt for naturens vældige kræfter, ganske som de galopperende hjerter der banker i vores bryst.
For intet er roligt, på det yderste sted.
... jeg ved ikke, hvad jeg laver, men det er i hvert fald ikke SRP. Stupid. Stupid. Stupid!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar