Ud fra denne her smukke collage, kan jeg så konstatere, at der faktisk er sket en hel masse.
I januar skete der, som altid, ingenting. Jeg begyndte til teori, og vi havde et dræbende AT forløb. Februar derimod var rigtig god, for der var jeg med de gamle og CC på Fuerteventura, og det var en fed tur. Marts husker jeg ikke - da jeg var ret fokuseret på april, hvor jeg fyldte 18, holdt en nice fest med Sonny igen, og fik kørekort, tattoo og en Tomos Quadro retroknallert. De næste par mdr. står også lidt svagt .. men jeg kan huske, at jeg solgte min scooter, havde læseferie, var til eksamen, og tog rigtig meget på stranden i det usædvanligt gode vejr. Sommeren, dvs. juni-august, gik med at rejse en del, var i Berlin, på Bornholm og i Cannes. Derudover nåede jeg Grøn Koncert, Ringstedfestivallen og en masse hyggelige sommerdrukture.
September var en lorte måned, da CC slog op, og jeg har aldrig dyrket så meget motion på så kort tid. Motionsflippet stoppede dog ret hurtigt, og september + oktober blev et par mdr, hvor jeg tog på nogle vildt fede byture, og lærte nogle rigtig skønne mennesker at kende. Oktober bød også på hardcore skoletræthed, og en super efterårsferie i Spanien med fodboldholdet.
I november blev jeg virkeligt, uventet, forelsket, og dét er jeg stadig, i Laura, som jeg glæder mig til at have ved min side, når vi springer ind i år 2011, med en masse nye oplevelser til gode.. Indimellem de her ting, er der selvfølgelig sket en masse andet, og alt i alt vil jeg sige, at det har været et rigtig godt år. Jeg føler, at jeg for en gangs skyld har lært rigtig meget om mig selv som person, og jeg har helt sikkert haft så mange positive oplevelser, at de klart opvejer de negative.
Og når regnestykket går sådan op, ved årets udgang, kan man vel ikke forlange meget mere - 2011, here I come!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar