Så er jeg endelig blevet klippet igen, for første gang siden d. 6. september, og det føles så rart! Tilgengæld kunne mine forældre endnu en gang ikke se forskel, og hvis de ikke kan, så tror jeg, det er lidt spild af tid at lægge billeder ud. Suk. Så meget for en ny frisure. Nu skal jeg bare tage mig sammen til at farve det op .. så kan det også være, at følelsen af at ligne et kemobarn forsvinder.
En klipning var en god afslutning på en meget konstruktiv eftermiddag med Sara - vi nåede at gå på biblioteket, i seks forskellige butikker og at blive klippet, begge to, på under halvanden time! Skiiiills!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar