Efterår vs. eftermiddagslur

Efteråret er godt til mange ting. Det er godt at sidde indenfor i, foran pejsen, med en god bog og en stor kop kaffe, iført et par grimme sutsko og en varm dyne. Det er også godt til at komme hinanden nærmere, når kulden og mørket trænger sig på, og man automatisk trækker sig tættere på den andens varme og tryghed.
Tilgengæld er efteråret en kælling, hvis man gerne vil have en eftermiddagslur. For, når man prøver at vågne efter en god lille times tid, er det blevet mørkt udenfor imens. Medmindre man kan nå at vågne inden 16, og det lægger jo totalt pres på en! Det sidste jeg vil have stress over, er at skulle nå en lur. Dét er ynkeligt, men tilsyneladende nødvendigt, hvis jeg ikke fremover vil vågne op med den mest groggy følelse af, at det allerede er blevet nat, og det mest naturlige derfor ville være at sove videre. Enten det, eller også går jeg nogle meget hårde nap-fri måneder i møde. Brr.