Follow on Bloglovin

lørdag den 27. november 2010

Crazy Christmas

I går var en rigtig dejlig dag! Eller, det startede godt allerede torsdag aften, da jeg endelig kunne give Laura billetten til Pendulum koncerten i Vega d. 21 dec. - jeg glæder mig meget!
Fredag morgen havde jeg en enkelt skoletime, og så var der dømt afslapning med Moni, samt forberedelse til om aftenen, hvor det meste af vores klasse skulle ind og se Crazy Christmas Cabaret i Tivoli, hvilket vores søde eks-engelsklærer havde skaffet os billige billetter til igen i år. Dejlige Allan.
Vi havde besluttet os for at køre derind for at spare tid, men pga. sneen måtte vi vende om halvvejs til motorvejen, og tage et regionaltog i stedet for. Så meget for at komme hurtigere frem - vi endte med at være en time forsinkede, og nåede ikke at spise middag med de andre som planlagt. MEN, da vi så endelig kom ind i Tivoli, hvor sneen virkelig havde givet julestemningen et ekstra skub, og alle lysene og isskulpturerne fik det hele til at ligne Winter Wonderland, var det hele turen værd. Selve forestilling overraskede også positivt, ved at være endnu bedre end sidste år. Årets tema var Oh My Goth! Og fortællingen gjorde grin med en masse klassiske og nye uhyggeligheder, som f.eks. Frankenstein, Mr. Hyde, varulvene fra Wolfmen, og i den lidt mere specielle afdeling, både Lady Gaga (Lady Gayspanker), Hitler, Edward og Bella - og ikke mindst Pia Kjærsgaard.

Lady Gayspanker og Co.
Det var super underholdende, og jeg har slet ikke tal på, hvor mange gange hele salen skreg af grin! .. Vores grin blev tilgengæld hurtigt tørret af igen, da vi skulle hjem, og endte med at måtte vente på Køge station i en time, i kulden, på regionaltoget, der som altid var forsinket. Og da vi så endelig nåede tilbage til Haslev, forbød mine forældre mig at køre hjem. Så som en meget alternativ slutning på aftenen, tilbragte jeg natten hos Sara, hvilket dog bestemt også var hyggeligt.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar