Kender I det, når ens dag pludseligt udvikler sig i en helt anden retning, end det var meningen til at starte med?
Well, mine planer for i dag havde i hvert fald ikke lige taget højde for, at jeg skulle bruge hele torsdag nat på at snakke om alting og ingenting, og derfor blev meega døsig i formiddags. No regrets, though. Teheh.
Jeg skulle egentlig have været i Tivoli med kære Josephine, men kunne på ingen måde overskue at tage til Kbh. kl.16, efter at have siddet efter skole og prøvet at skrive bare en lille smule meningsfuldt på min forfærdelige idrætsrapport. Så, jeg valgte at prioritere søvn højere, som den skank jeg er, og fik tilgengæld en über nice middagslur.
Men, så gik det jævnt mærkeligt herfra .. for, jeg vågnede med det vildeste overskud og tænkte; FEDT! Så kan jeg alligevel godt tage med til Saras fødselsdag! ... Og, lige pludseligt, inden jeg havde set mig om, sad jeg i Bob på vej til Jyllinge station, hvor jeg skulle tage toget til Kbh., så jeg kunne komme på Vela med Badass Sabine og hendes veninde. Den pige har vilde overtalelsesevner!
Og så imens jeg sad og ventede på toget, dukkede min eks op, som jeg ikke har set i lige omkring 1 år - og som jeg dybest set heller ikke, havde planer om at se foreløbigt. Det mærkelige i det var, at jeg som sagt sad på Jyllinge station; og hun bor altså i Ballerup! Verden er for lille nogle gange, og livet er helt sikkert for kort til halvakavede øjeblikke, som dem vi lige fik delt der, og som blandt andet skyldes hendes nye flirt - som er den samme fyr min anden eks engang datede, for at gøre mig jaloux, og som vi derfor har brugt en del energi på at bitche igennem tiden. Altså helt ærligt, så siger man, at der er indavl i lebbeverdenen! Det er .. surrealistisk. Og jeg fatter ikke, at hun gider spilde tid på den arrogante røv af en verdenstaber. Men hvad, der er alligevel så meget, jeg ikke fatter en brik af for tiden.
Anyway! Så kom jeg endelig på Vela, og skulle introduceres for Sabines veninde, Stine, som jeg så indså, at jeg allerede kendte i forvejen over GF, hvilket kun var et plus for resten af aftenen :'D!
Udover det havde vi fornøjelsen af at møde Jesus, i skikkelse af en fyr der gjorde os opmærksomme på det faktum, at fyre udelukkende klør sig i skægget, for ikke at klø sig i skridtet. Han fortalte også om sin rejse til en atomreaktor, og om hvordan hans ensomme sjæl blev drevet mod .. forladte, gifte steder. Yeah.
Til sidst gad vi ikke høre mere ævl, og besluttede os for at tage hjemad. Så jeg endte på Hovedbanen med en stor, fyldt McD pose - og så var alting pludseligt ved det gamle igen!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar